tadafil generic cialis
sildenafil tablet viagra
real viagra cheap price
viagra and hydrocodone
cialis drug prescription
buy viagra canada
viagra stories
low cost viagra fast
use cialis
viagra canadian review
100 mg viagra prices
generic cialis no prescription cheapest price
buy cheap viagra now
how to get generic cialis
TwitterRSS-FeedFacebookFlickrYouTubeLinkedIn

Memorandum for Oprettelsen af et "Europaeisk Centrum for Mindretalsspørgsmal" (ECMI)

Forslag

Europæisk Centrum for Mindretalsspørgsmål (ECMI)
Der foreslås at oprette et Europæisk Centrum for Mindretalsspørgsmål (ECM) i det tysk-danske grænseområde, i det følgende kaldt grænseregion Slesvig-Sønderjylland. De bærende institutioner bliver landet Slesvig-Holsten og Sønderjyllands Amt, understøttet af regeringerne i København og Bonn. Det skal etableres som et grænseoverskridende projekt, en videnskabelig institution, der for en stor del fremmes og finansieres af EF. ECM skal tilsluttes et akademi, der beskæftiger sig med alle de problemer, mindretallene i Europa har.

Definition af begrebet mindretal
Under begrebet mindretal skal her forstås alle nationale, kulturelle, etniske, religiøse og sproglige mindretal, hvis mindretalsstatus er anerkendt ved national lovgivning eller af en international forpligtende deklaration og alle mindretal, der selv definerer og organiserer sig som så.

Det er dog ønskeligt at finde en af alle stater anerkendt definition af begrebet mindretal. Denne må ikke alene baseres på det i generationer voksede og det lokalt rodfæstede, men skal i en tid, hvor immigration af udenlandske arbejdstagere hører til dagligdagen, også tillade dannelsen af nye mindretal; der tænkes her netop på bevægelsesfriheden indenfor EF.

Alternativ
På Sikkerhedskonferencens møde i juni måned i København og på topkonferencen i Paris i november dette år om Sikkerhedskonferencens menneskelige dimension viste der sig betydelige fremskridt på dette område. På baggrund af de beslutninger, der i denne forbindelse blev taget, især i det københavnske dokument om internationale mindretalsspørgsmål, er det rimeligt at tænke på at indrette ECM under Sikkerhedskonferencens tag.

Dermed kunne et fast samarbejde med Europarådet tilstræbes. For det første beskaeftiger Europarådet sig allerede intensivt med et udkast til en europæisk mindretalscharta. For det andet skal Europarådet - i modsætning til EF - stå åben for alle medlemmer af Sikkerhedskonferencen, der vil tilslutte sig. Det er dog et afgørende spørgsmål, om Sikkerhedskonferencen og Europarådet er villige til at overtage ECMs finansiering.

To top

Begrundelse

Europæisk mindretalscharta
I mange år har institutioner som EF og Europarådet forsøgt at udarbejde en europæisk mindretalscharta, der af alle deres medlemmer anerkendes som retsmæssigt forpligtende. Hidtil har ingen af aktiviteterne haft succes, fordi der findes forskellige, næsten uovervindelige forestillinger om mindretallenes eksistens, definitionen af begrebet mindretal, den status, der skal tilstås disse, deres rettigheder og om statens pligt, hvad angår deres beskytttelse og understøttelse.

Diskussionen omkring en mindretalscharta har dog sjældent fundet vej til den offentlige interesse. En ændring sker der nu i forbindelse med forandringerne i Jugosiavien og Østblokstaterne. Derfor er den forpligtende erklæring om de nationale mindretals rettigheder, deres beskyttelse og understøttelse i dokumentet fra mødet om Sikkerhedskonferencens menneskelige dimension i København stødt på stor offentlig interesse.

Mindretalsproblemer som spørgsmål i en europæisk fredsordning
De revolutionære forandringer i landene fra Balkan til Sovjetunionen og det nye udbrud af nationale opgør i disse lande har gjort det mere end tydeligt, at løsningen af mindretalsproblemerne er blevet til et centralt spørgsmål i en europæisk fredsordning. Det er i Europa ikke mere den militære afspænding og nedrustning, det først og fremmest drejer sig om, især nu, hvor Warszawapagten faktisk er opløst. Det er snarere et spørgsmål om, hvordan og under hvilke betingelser mennesker af forskellig nationalitet, religion, kultur og sprog kan leve fredeligt, ligeberettiget og sikret i deres rettigheder med og ved siden af hinanden i en stat og i et samlet Europa.

Dermed er også de hidtil uløste problemer vedrørende mindretalsproblemerne i Europarådets og EF's stater vendt tilbage til folks politiske bevidsthed. Den allerede nævnte Sikkerheds-fortsættelseskonference i København var et fornyet, tungtvejende skridt mod en politisk tematisering af europæiske mindretalsspørgsmål. Indenfor rammerne af Sikkerhedskonferencen er der planlagt nye konferencer, der skal dog også følge nogle på EF's og Europarådets plan.

Det vil vise sig at vaere rigtigt, hvad Peter Glotz antager i sin nye bog: "Der Irrweg des Nationalstaats." "Hovedtypen af kommende problemer i Europa er de, der har med nationalitetskampe, mindretalsproblemer og nationale pogromer at gøre. Også regionale konflikter mellem nationale aktører kan ikke længere udelukkes." Ikke kun politikken, men også videnskaben opfordres til at forhindre dette.

Videnskabens rolle
For at problematisere og løse mindretalsproblemer på et politisk plan mangler der dog ikke kun politisk virksomme midler og mekanismer til konfliktprævention - og bilæggelse. Vi mangler også tilstrækkelige, til alle tider tilgængelige, videnskabelige grundlag.

Årsagen til dette deficit er den, at der mangler en central videnskabelig institution, der beskæftiger sig med de europæiske mindretals problemer. En sådan institution burde oprettes snarest.

Der findes en række offentlige og private videnskabelige institutioner i Europa, der under specielle, for det meste regionale aspekter, beskæftiger sig med enkelte mindretal. I grænseregionen Slesvig-Sønderjylland er det fks. Instituttet for Grænseregionsforskning i Aabenraa. "Institut für regionale Forschung und Information" og især Nordfrisisk Institut i Bredsted.

Et betydeligt skridt i retning af en integreret forskning er projektet Mercator et europæisk netværk for information og dokumentation af regionale- og mindretalssprog. Den Europæiske Kommission understøtter oprettelsen af en datacentral over regional- og mindretalssprog, i samarbejde med "Det Europæiske Kontor for ikke så udbredte Sprog" i Dublin og det "Fryske Academy" i Leeuwarden, Holland.

Dette sker indenfor rammerne af et netværk af europæiske centre. Datacentralen indeholder informationer om sprogene i videste forstand, dvs. inklusive informationer om kultur, medier og lovgivning. Der er planlagt ca. 20 europæiske centre, der skal repræsentere forskellige sproggrupper. For tiden eksisterer der centre i Leeuwarden, Holland; Aberystwyth, Wales; Barcelona og Paris med forskellig specialisering.

Selvfølgelig findes der et stort antal yderligere forskningsprojekter især på området mindretalssprog. Selvom der er betydelige videnskabelige institutioner iblandt, kan ikke et af disse projekter og ingen af disse institutioner dække den mangel af viden der eksisterer på området mindretalsforskning under fælleseuropæisk aspekt, inklusive de politiske implikationer, der skal tages hensyn til. Alligevel eksisterer der et principielt problem, nemlig angående afgrænsningsspørgsmålet. Man er nødt til nøje at overveje, hvilke forskninger ECM kan give afkald på. Således burde det ikke komme til overlapninger med et projekt som f.eks. Mercator, hvis planlagte datacentral for regional- og mindretalssprog skal betragtes som givet, når det gælder overvejelser om ECMs udvidelse.

To top

ECMI's opgaver

Forskning
ECM vil i så fald have tre hovedopgaver. Den første er udforskning af mindretallenes historie og den samfundsmæssige, politiske og retslige situation i fælleseuropæisk sammenhæng. Desuden skal disse resultater dokumenteres og videregives. Som allerede nævnt, kan man her ty tilbage til talrige resultater fra allerede eksisterende institutioner, især hvad angår den historiske, etniske og sproglige forskning. Forskningen omkring mindretallenes sociologi og omkring det politiske aspekt i deres situation kunne derimod forstærkes.

Akademi
For at dokumentere og videregive resultater er man nødt til regelmæssigt at publicere dem. I centrum af en europavid dokumentation, videregivning og udveksling af forskningsresultater skulle der stå et akademi, der er tilsluttet ECM. Her kan kollokviumer, symposier, seminarier og konferencer finde sted for videnskabsmænd, medlemmer af de europæiske mindretal, politikere og for alle dem, der ellers er interesserede i spørgsmål, der har med mindretal at gøre. ECM har brug for en egen bygning for at huse et sådant akademi.

Arkiv og dokumentation
En anden opgave består i at opbygge et arkiv og en sammenlignende dokumentation. Også her skal allerede eksisterende faciliteter benyttes. Ved hjaelp af den moderne computerteknik og sammenkædning af datacentraler kan dette nemt lade sig gøre.

Indreeuropæisk konfliktforskning
Fuldstændig ny er en tredje opgave, som ECM hovedsagelig skal beskæftige sig med. Den lægger sig op ad institutioner for international fredsforskning. Det, ECM skal yde i denne sammenhæng, er en indreeuropæisk konfliktforskning, der koncentrerer sig om mindretalsproblemer. Målet skulle være at finde årsager til spændinger mellem majoritet og minoritet såvel som mindretallene imellem og at klarlægge de mekanismer, der fører til gensidigt had, diskriminering og undertrykkelse. Dernæst kunne der, på videnskabeligt grundlag, udvikles strategier for at nedbryde disse spændinger og for at få gennemført internationale normer, der garanterer mindretallenes beskyttelse, fremmelse og den gensidige tolerance.

Dokumentet fra konferencen i København om Sikkerhedskonferencens menneskelige dimension fra den 29. juni 1990 indeholder betydelige udsagn angående de nationale mindretals rettigheder, deres protektion og fremmelse. Også til disse i dokumentet nævnte forpligtelser refererer beslutningen i det afsluttende punkt (43). "Forslag, der skal styrke den menneskelige dimensions mekanisme, og som på et senere tidspunkt skal debateres og afvejes på pågældende møder på Sikkerhedskonferencen. Ved hjælp af de fremskridt, der gøres i Sikkerhedskonferencens videre udvikling, skal dertil egnede, nye forholdsregler besluttes. Disse skal bevirke mærkbare fremskridt, når det gælder a t forhindre nye konflikter, og de skal styrke tilliden indenfor Sikkerhedskonferencens menneskelige dimension."

Blandt de utallige forslag, "der skal styrke den menneskelige dimensions mekanisme", kunne også ECM finde sin nødvendige plads.

To top

ECMI's Sæde

Regional beliggenhed
Flere statsmænd har på Sikkerhedskonferencens møde i København fremhævet mindretalsproblemernes succesrige løsning i Danmark og Slesvig-Holsten som europæisk model. Dette er et argument for at oprette ECM i regionen Slesvig-Sønderjylland.

Her har det været muligt at drage fredsstiftende konsekvenser af de bitre erfaringer, man har gjort. Denne region er eksempelgivende med de fredelige impulser, der udgår, og det fredelige naboskab, der hersker. Det danske og de tyske mindretal såvel som friserne har her retsligt sikrede muligheder til uhindret og sikret af staten at udfolde sig kulturelt, socialt og politisk. Både i ideelt og praktisk henseende er det her lykkedes at skaffe et klima, der er en vigtig forudsætning for det videnskabelige arbejde. Menneskene i ovennævnte område og deres politiske talsmænd understøtter og ledsager dette arbeide med stort engagement.

Lokal beliggenhed
Afgørelsen om den lokale beliggenhed skulle dog først træffes, efter at alle muligheder er blevet undersøgt. To betingelser burde overholdes i forbindelse med valget af beliggenheden. En del af ECM skal have sit hjemsted i Sønderjylland, den anden i landsdelen Slesvig. Kun således kan institutionens grænseoverskridende karakter også tydeliggøres på det rent organisatoriske plan. En anden betingelse er, at begge steder er så attraktive, at det for videnskabsmænd fra forskellige lande vil være en ekstra motivation at følge et kald til ECM.

To top

ECMI's organisation

Autonomi
Det "Europæiske Centrum for Mindretalsspørgsmål" skal være en autonom, politisk uafhængig institution. Den skal have status af en højere læreanstalt, være internationalt anerkendt og blive udrustet med eget budget. Selvfølgelig kan man også i denne sammenhæng tænke på kooperation og videnskabeligt samarbejde med eksisterende institutter og institutioner i Europa, samt med institutterne i Aabenraa, Flensborg, Bredsted og universitetet i Kiel.

Personalestruktur
Hvad angår personalet skulle man gå ud fra et antal fast ansatte videnskabsmænd ved ECM (det nøjagtige antal kan endnu ikke fastlægges) og det til dette arbejde nødvendige antal af videnskabelige medarbejdere og andet hjælpepersonale. En anden gruppe ville så bestå af periodevis arbejdende videnskabsmænd. Desuden kan ECM delegere forskningsopgaver til eksterne institutioner. Som helhed skal videnskabsmændene danne en gruppe med bred kompetance, bestående af etnologer, sprogvidenskabsmænd, sociologer, psykologer, geografer, politologer, historikere og statsretskyndige m.m.

Der skal skelnes imellem forskningsarbejde og det rent organisatoriske arbejde. Sidstnævnte beskæftiger sig med akademiets møder, publikationsarbejdet, opbygningen af et netværk af medarbejdere over hele Europa og med opbygningen af et datamatnetværk.

To top

Realisering

Bærende institution
Principielt skal ECM være et grænseoverskridende projekt, der for en stor del finansieres af EF. Projektet skal udvikles og understøttes i et samarbejde mellem danske og tyske politikere. Derudover skal det, som allerede nævnt, prøves, om projektet evt. også kan gennemføres under Sikkerhedskonferencens protektion.

ECMs bærende institution skal være landet Slesvig-Holsten og Sønderjyllands Amt. Desuden kan man overveje, om byen Flensborg og amterne Nordfriesland og Slesvig-Flensborg skal være medansvarlige. Mindretallene i regionen Slesvig-Sønderjylland kunne medvirke på det ideelle plan. Sønderjyllands Amt og landsregeringen i Kiel er derfor nødt til at tage de første afgørende skridt.

Sagkyndig redegørelse og politisk afsikring
De pågældende politiske gremier skulle først tage en overensstemmende beslutning om at indsætte en international ekspertkommission, der har til opgave at formulere ECMs opgaver i en skriftlig redegørelse. Denne skal afgrænse ECM i forhold til de bestående institutioner, udtale sig om den interne personalestruktur, opridse ECMs organisationsstatut, opstille en omkostningsberegning og levere forslag med hensyn til placering og den gradvise realisering af projektet.

Samtidig skal projektet afsikres polltisk i København, Bonn, Bruxelles, respektive Sikkerhedskonferencen. På grundlag af den sagkyndige redegørelse, med tilsagn om understøttelse fra de to hovedstæder og med økonomisk understøttelse fra EF respektive Sikkerhedskonferencen, kan der tages endelige beslutninger. Muligvis kan projektet fra starten af blive et af EFs eller Sikkerhedskonferencens projekter.

Arbejdsgruppe ECMI
For at koordinere alle skridt, der har med ECMs realisering at gøre, fra begyndelsen, foreslås der, at Sønderjyllands Amt og Slesvig-Holsten sammen indsætter en "arbejdsgruppe ECM", hvortil også eksperter udefra kan indkaldes.

Nortorf, 28.11.1990

To top

Kurt Hamer

ECMI founders:

The German Federal GovernmentThe German
Federal Government
The Danish GovernmentThe Danish
Government
The Federal State Schleswig-HolsteinThe Federal State
Schleswig-Holstein