Kan Sydslesvig og Sønderjylland fungere som skabelon for Ukraine?
Læs den nyeste kronik af vores kollega Erik Kühl (udgivet i Flensborg Avis den 24. september 2024)
Read the newest chronicle of our colleague Erik Kühl (published in Flensborg Avis on 24th of September).
Det dansk-tyske grænseland og dets mindretalsmodel blivere ofte fremhævet som en europæisk model, som andre grænselande i Europa kan modellere sig efter. Mindretalsorganisationer fra Vestbalkan og andre regioner i Europa har ofte vist interesse i at lære mere om det dansk-tyske grænseland, og se hvilke elementer der kan benyttes til gavn for deres egne situationer. Dette giver også god mening. Mindretalsmodellen i det dansk-tyske grænseland er nok en af de mest successrige modeller i Europa, og historien, som førte fra konflikt til forsoning mellem danskere og tyskere, kan blive en inspiration til andre regioner, hvor etnisk konflikt mellem mindretal og flertal er i centrum.
Siden Ruslands folkeretsstridige invasion og annektering af Krim i 2014 og den følgende Donbass-krig har der været flere forslag i de sidste 10 år om, at Ukraine og Rusland kan modellere sig efter det dansk-tyske grænseland. Dette har involveret alt fra en ukrainsk-russisk version af København-Bonn erklæringerne til folkeafstemninger kontrolleret af FN i de omkæmpede territorier i Østukraine og på Krimhalvøen. Efter Ruslands uprovokerede invasion af Ukraine i februar 2022 er diskursen rundt om disse mulige løsninger blevet stærkere igen. Blandt andet er det også blevet sagt, at krigen mellem Rusland og Ukraine kunne være blevet forebygget, hvis Ukraine havde modelleret sin mindretalsmodel efter den dansk-tyske.
Men giver dette mening? Kan dynamikken i det dansk-tyske grænseland også blive omsat i Ukraine? Her bliver man nødt til at se lighederne og forskellene i de politiske situationer, som førte til folkeafstemningerne i 1920 og København-Bonn erklæringerne i 1955. Så bliver man nødt til at sammenligne disse med Ukraines og Ruslands situation i dag.
Folkeafstemningerne i 1920 kan kun kontekstualiseres med Versailles-freden i 1919 og afslutningen på 1. verdenskrig. Versailles-freden dikterede, at folkeafstemninger skulle afholdes i flere regioner i Tyskland og det tidligere Østrig-Ungarn, hvor store mindretal eksisterede. Disse folkeafstemninger skulle blive holdt i demilitariserede områder, hvor internationale styrker og observatører skulle facilitere folkeafstemningerne. Dette skete også i Slesvig-Holsten.
Disse folkeafstemninger kom kun som resultat af centralmagternes eftertrykkelige nederlag i 1. verdenskrig, og de ville nok aldrig være blevet gennemført uden det.
På lignende måde kan man også kontekstualisere København-Bonn erklæringerne med Tysklands nederlag og efterfølgende besættelse i 2. verdenskrig, og den geopolitiske situation i Europa i 1955. Tyskland havde tabt den største krig, de nogensinde have udkæmpet. Landet var besat og delt, i 1949 opstod der to tyske stater. Den nye vesttyske regering var et liberalt demokrati, som blev påtvunget af de vestallierede sejrsmagter.
I 1955 var der stor interesse blandt lande som USA og Storbritannien, at inkludere Vesttyskland i NATO, da de ville præsentere en samlet front imod Sovjetunionen. Vesttyskland og Danmark havde altså stor sikkerhedspolitisk motivation for at arbejde sammen og løse deres mindretalsproblemer. Der var en større fjende, man skulle fokussere på. Vesttyskland og Danmark var altså på en måde på samme side, da København-Bonn erklæringerne blev forhandlet og fremsat. Ligevægten mellem det danske mindretal i Sydslesvig og det tyske mindretal i Nordslesvig gjorde dette også lettere, da begge sider have motivation til at beskytte deres gensidige mindretal.
Denne situation findes ikke i Ukraine. Der er en aktiv krig i gang lige nu. Rusland har ikke tabt krigen. De omkæmpede områder er undergået en stærk demografisk forandring i de sidste 10 år, både pga. flygtende ukrainere og russiske tilflyttere. Dette kan ses klarest på Krim, hvor Rusland har implementeret en stor tilflytningsplan. Det kan også ses i områder besat siden 2022 som i Mariupol ved Asovhavet, hvor Ukraine formoder, at flere end 25.000 civilister er blevet dræbt. Den nye demografiske situation gør en mulig folkeafstemning meget svært at gennemføre.
Både Rusland og Ukraine har heller ingen interesse i at aftså territorium, som begge har kæmpet hårdt for at beholde eller indtage. Hvorfor skulle Ukraine muligvis afstå Kherson og Zaporizhia? Eller de resterende områder i Donetsk og Luhansk? Og hvorfor skulle Rusland have en interesse i at riskere deres kontrol over de besatte og i 2022 annekterede områder? En folkeafstemning ville altså involvere en stor demilitarisering, hvilket der ikke er nogen motivation for. Der er også et problem, at der ikke er ligevægt mellem ukrainere i Rusland og russere i Ukraine. Der er ikke noget stort ukrainsk mindretal umiddelbart på den anden side af grænsen. Ukrainere har i forvejen ingen reelle sprogrettigheder i Rusland. Rusland påstår selv, at de allerede har afholdt folkeafstemninger. Hvorfor skulle de holde folkeafstemninger igen, som de ikke har kontrol over?
I forhold til en russisk-ukrainsk version af København-Bonn erklæringerne skal man igen se på den geopolitiske situation. Rusland og Ukraine er i krig. Danmark og Tyskland underskrev København-Bonn erklæringerne i 1955, ikke i 1945. Forud var der gået en afmilitarisering af Tyskland, et retsopgør, en afnazificering, en statsdannelse med institutionalisering og demokratisering af det vesttyske samfund.
Der er altså ingen motivation specielt for Rusland til nogensinde at anerkende ukraineres rettigheder. Det ses allerede i dag i de besatte områder, hvor ukrainere undertrykkes, og hvor bl.a. den ukrainsk-ortodokse og ukrainsk-katolske kirke har været illegale siden invasionen i 2022 startede.
Til sidst må det også konstateres, at hvis man sætter mindretalsrettigheder i Ukraine i fokus for at løse konflikten, så legitimeres derigennem Ruslands påstand om, at Ukraine undertrykker den etnisk russiske befolkning i Ukraine. Og dermed godkendes et af Ruslands påskud for at gå i krig mod Ukraine.
