Kongehusets forhold til mindretallet er usvækket

Læs den nyeste kronik af vores kollega Erik Kühl (udgivet i Flensborg Avis den 2. November 2024)

Read the newest chronicle of our colleague Erik Kühl (published in Flensborg Avis November 2nd 2024 ).

Kongens besøg i Sydslesvig viser en ubrudt kontinuitet i Danmarks understøttelse af mindretallet. Besøget minder os også om, at det gode forhold mellem Danmark og Tyskland ikke bare er en selvfølge.

Der var store håb og forventninger, da kong Frederik X aflagde sit første statsbesøg i Tyskland den 21.-22. oktober 2024. 

Det var første gang, at kongen besøgte Tyskland og det danske mindretal, efter at Margrethe II havde abdiceret. Dronningen var i mange år en stærk støtte for mindretallet og deltog i flere store begivenheder, som for eksempel indvielsen af A.P. Møller Skolen i 2008. 

En ny monark på tronen kan dog altid vække lidt usikkerhed. Margrethe var dronning i 52 år. Den stabilitet og styrke, hendes støtte gav til mindretallet, skulle nu videreføres af hendes søn; men ville kong Frederik bekræfte Danmarks og monarkiets fortsatte støtte på samme vis? 

Der var lidt usikkerhed, da kong Frederik i bogen »Kongeord«, nedskrevet af Jens Andersen, udtalte, at han så det danske mindretal i Sydslesvig lige som danske emigranter i Costa Rica. Betød det, at det særlige forhold mellem mindretallet og kongehuset var under forandring?

Med sit besøg i Berlin, Kiel og Flensborg gav kongen et tydeligt svar. 

Både i sin tale til forbundspræsident Steinmeier i Berlin og på energikonferencen i Kiel fremhævede kongen det historiske forhold mellem mindretallet, Danmark og monarkiet:

- Grænselandet er et dansk-tysk overlap, en blød overgang mellem vores befolkninger og et forbilledligt eksempel på sameksistens på tværs af det, der er skabt til at adskille. Her er sindelaget erklæret frit gennem lige knap 70 år, og dronning Mary og jeg ser meget frem til i morgen at besøge Slesvig-Holsten, hvor både det danske og det norske kongehus har sine rødder.

Sådan udtalte kongen på Schloss Bellevue. Han skabte en forbindelse mellem kongehuset og Sydslesvig. 

Glücksborg-familien, som både det danske og norske (og tidligere også græske) kongehus udspringer fra, stammer fra Sydslesvig. Ved at nævne dette fremhævede kongen kongehusets helt særlige relation til grænselandet og mindretallet.

Han fremhævede også det særlige forhold mellem Danmark og Tyskland og den delte respekt for hinanden og det danske og tyske mindretal på begge sider af grænsen.

Godt forhold er ikke en selvfølge

Dette forhold og mindretalsmodellen, som blev formaliseret i 1955 med København-Bonn-erklæringerne, er et centralt element i det gode samarbejde mellem Danmark og Tyskland. Siden da er begge lande blevet stærke allierede, idet Vesttyskland blev medlem af Nato og Danmark af EF i 1973.

Kong Frederiks besøg minder os altså om, at det gode forhold mellem Danmark og Tyskland ikke bare er en selvfølge. Det er et biprodukt af mange årtiers samarbejde, både på bilateralt niveau og i internationale institutioner.

Kongen kom ind på begge disse aspekter i sin tale i Bellevue og på energikonferencen i Kiel. Her nævnte han blandt andet, hvordan det dansk-tyske samarbejde inden for grøn energi og Femernbælt-projektet viser, at forholdet mellem begge lande ikke kun er bygget på ord, men på gerninger.

Interessant Nato-perspektiv

I sin tale på Bellevue nævnte kongen også, hvordan Nato også bidrager til sikkerheden for danskere og tyskere, idet Sverige og Finland er blevet nye medlemmer efter det russiske angreb på Ukraine i 2022. Her kontekstualiserede kongen det dansk-tyske samarbejde i et sikkerhedspolitisk perspektiv og fremhævede samtidig Tysklands særlige rolle for europæisk sikkerhed:

- Tyskland har en helt særlig rolle i Europa. Som det centrale land på vores kontinent forbinder Tyskland nord med syd og øst med vest. I dag er vi kommet nordfra for at markere vores fællesskab. Vores lande er forbundne over lande- og søgrænser. I Nordatlanten, i Nordsøen og i Østersøen. Til lands og til vands står vi sammen. Med Ruslands invasion af Ukraine følger utryghed og usikkerhed, men også sammenhold manifesteret ved Finlands og Sveriges indtræden i Nato. Vores svar på den uvelkomne krig er en ubrudt linje af loyalitet fra nord til syd i Europa.

Nato-perspektivet er meget interessant. København-Bonn-erklæringernes tilblivelse var knyttet til de vesttyske ambitioner om Nato-medlemskab. Frygten for Sovjetunionen i øst og viljen til at danne en forenet front i vest bidrog til, at Danmark og Vesttyskland kunne forhandle en aftale om grænselandet på plads kun ti år efter den tyske besættelse af Danmark.

Kontinuitet siden 1920

Kong Frederik viste altså med sit besøg og sin forståelse af de historiske relationer og dynamikker mellem Danmark, Tyskland, kongehuset og grænselandet, at man kan regne med en ubrudt kontinuitet i monarkiets støtte til det danske mindretal og til det dansk-tyske samarbejde.

En kontinuitet, som går helt tilbage til 1920, da kong Christian X krydsede den gamle dansk-tyske grænse mellem Kolding og Christiansfeld på sin hvide hest og i Kruså signalerede, at mindretallet syd for den nye grænse ikke ville blive glemt.